Icosahedron

År
2011

GXN eksperimenter 
Eksperimenterende design ved hjælp af avancerede programmer tillader i dag designeren at designe objekter af hidtil uset kompleksitet. Denne kompleksitet kan dog resultere i designs, der er tæt ved umulige at udføre i praksis. GXN eksperimenterer derfor kontinuerligt med afprøvning af nye digitale programmer og konstruktions principper, for at udbygge sin viden inden for dette felt.

Simpel kompleksitet
Opgaven har været en mulighed for at eksperimentere med design af et element med høj kompleksitet, med et ønske om at bestå af så få komponenter som muligt, for at gøre produktion og samling enkel. Grundformen blev fra start defineret som en icosahedron (en 20-siddet geometri med ens facetter). Metoden var derefter at lave en lang række designeksperimenter af én enkelt side, for derefter at befolke hele icosahedronens ens flader. En skulptur af umiddelbar høj kompleksitet bestående af ganske få elementer.

Scripting
Gennem brugen af scripting i CAD værktøjer, var det muligt at opnå hurtig udvikling af designet med over 20 iterationer indenfor få timer. Resultatet blev en icosahedron, der er bygget op af 120 ens overflade elementer arrangeret således at de hver reflekter lyset i forskellig retning.

Fysiske begrænsninger
Grundet Icosahedronens størrelse, blev der designet et indre strukturelt system hvorpå overflade elementerne blev monteres. Tilgangen til dette system var ligeledes at reducere antallet af komponenter. Resultatet blev et strukturelt system bestående af to komponenter; det ene lavet af et enkelt, foldet stykke pap; det andet bestående af fire dele hvor af to er identiske.

Icosahedron opgaven startede som et design af en skulpturel discokugle til et større diskotek i København.

Det endelige resultat er en icosahedron på 92cm i diameter fremstillet af 2mm pap på en vægt under 10 kg.
København, Danmark
2011

info text

X > <