Green Growth Lab

Adresse
Vesterbrogade, København

Bygherre
Københavns Bymuseum

Funktion
Udstillingsdesign

År
2014

GXN rolle
Installationsdesign

GXN team
Kasper Guldager Jørgensen, Daniel Philip Veenboer, Christian Henrik Christensen-Dalsgaard og Peter Villemoes

Samarbejdspartnere
Production: Kuubo, grafik: Fie Sahl Kreutzfeldt, Drift: Lasse Carlsen og Laura Troi

Hydroponisk Planteproduktion

Udover at designe de fysiske rammer for udstillingen Byens Natur, skabte GXN også den grønne vækstinstallation ‘Green Growth Lab’ med hydroponisk roterende planteproduktion, der giver et bud på produktion af fødevarer i byerne.

Hydroponik er en metode til at dyrke afgrøder uden at anvende jord. I stedet anvendes vand som er tilført den næring, afgrøder normalt får fra jorden.  Resultatet er friske afgrøder, som er dyrket helt uden brug af pesticider og andre sprøjtemidler. Ved at optimere lysforhold, næring og vanding, opnår man desuden, at afgrøderne gror op til 3 gange hurtigere end tilsvarende afgrøder plantet i jord. Ved at plante afgrøderne på indersiden af cirkulær ramme, som roterer omkring en stærk lyskilde, sikrer man, at afgrøderne opnår mest muligt lys, uden at energi går til spilde.

Produktionen kan foregå hele året og bruger 10 gange mindre vand en traditionel landbrugsproduktion.

Urbant Landbrug

GXN ønsker at sætte fokus på mulige løsningsmodeller til nutidens fødevareusikkerhed. Vi lever i en tid med stærk urbanisering og fødevareusikkerhed, hvor 80% af al potentiel landbrugsjord allerede er i brug. Verdens indbyggertal er i dag 7 milliarder, men dette tal er forventet at stige til 9 milliarder i år 2050. Hvis verden fortsætter med at producere fødevarer via traditionel landbrugsteknik, løber vi snart tør for egnet landbrugsjord. Urbant landbrug handler derfor om at producere og distribuere fødevarer inde i byerne. Idéen går på, at vi ved at anvende metoder, som f.eks. hydroponik kan forsyne fremtidens byer med friske og økologiske fødevarer. Samtidig kan vi sikre en fødevareproduktion, af høj kvalitet, som forbruger væsentligt mindre vand og energi, og som giver plads til at dele af den nuværende landbrugsjord, kan gives tilbage til naturen.

København, Danmark
2014

info text

X > <