Cradle 2 Cradle Pavillon

Bygherre
Nordea Ejendomme

Funktion
Erhverv

Areal
150 m2

År
2012

GXN rolle
Arkitekt

GXN team
Kasper Guldager Jørgensen, Kim Herforth Nielsen, Peter Feltendal, Pedram Seddighzadeh.

Samarbejdspartnere
Ingeniør: COWI

En bygning, der producerer energi til omgivelserne

3XN´s grønne innovationsenhed, GXN, er arkitekt på den 150m2 store mødepavillon, som bliver et mobilt fyrtårn for udvikling af byggeriet i en mere bæredygtig retning. Pavillonen, som er udviklet i samarbejde med blandt andre COWI og Vugge til Vugge Danmark, peger i sin teknologi og design mod en fremtid, hvor bygninger bidrager positivt til miljøet.

I pavillonen er solceller integreret i selve taget, som er vinklet sådan, at solcellerne udnyttes mest effektivt. Sammen med en varmepumpe, der producerer 3 gange den varmeenergi, som den forbruger i el-energi, sikrer solcellerne, at pavillonen har et overskud af energi.

Intet affald, intet spild

Materialerne, som anvendes i pavillonen er enten 100 % biologisk nedbrydelige eller genanvendelige. Blandt de nedbrydelige materialer er biokompositter, som er byggesten lavet f.eks. af hør eller hamp. Kendte materialer som stål og glas indgår også, idet de kan genanvendes i fremtidige bygninger, og derfor ikke bliver til spild, hvis pavillonen en dag rives ned. C2C Pavillionen er et projekt i løbende udvikling og meningen er således, at pavillonen hele tiden skal forbedres i takt med nye opdagelser indenfor bæredygtigt byggeri.

Lyngby, Danmark
2012

info text

X > <